Salg- og leveringsbetingelser

Generelle salgs-, leverings- og betalingsbetingelser m.v.

Nedenstående betingelser gælder med mindre der foreligger anden skriftlig aftale.

Priser
De anførte priser er gældende dagspriser eksklusiv moms ab lager Aabenraa. 
Vi forbeholder os ret til at ændre priserne uden forudgående varsel.

Levering
Forsendelse sker for modtagers regning og risiko. Enhver leverance sker med forbehold for forsinkelse og andre uforudsete forhold, som ligger uden for vor kontrol.

Ved levering pr. bil sker levering altid ved vognkant og på fast vej så nær det anførte bestemmelsessted som muligt. Køber/modtager skal stille mandskab til rådighed for aflæsning. Sker dette ikke, kan Rockidan A/S enten sørge for aflæsning af varerne for købers/modtagers regning, hvorefter varerne henstår på købers/modtagers risiko, eller tage varerne med tilbage. I så fald skal køber/modtager afholde de omkostninger, der er forbundet med ekstra af- og pålæsning, ventetid o.l.

Europaller afregnes med 100 kr./stk. Ved returnering til Aabenraa krediteres disse med 75 kr./stk.

Reklamation vedr. levering
Ved levering pr. bil har køber/modtager pligt til at kvittere for modtagelsen af leverancen. Er køber/modtager ikke til stede ved levering, kan der ikke senere reklameres over mangler, der refererer til antal o.l.

Køber/modtager skal altid omhyggeligt undersøge det leverede umiddelbart ved levering.

Reklamation over mangler skal ske inden 8 dage efter levering.

Ved eventuelle reklamationer skal fakturanummer og evt batchnumre på leverancen oplyses.

En mangelfuld leverance uanset årsag og omfang berettiger ikke køber til at ophæve aftalen, kræve nedslag i prisen eller kræve nogen form for skadeserstatning.

Rockidan A/S har ikke noget ansvar for tab påført køber eller andre som følge af en mangelfuld leverance, herunder tab ved at et byggeri eller en produktion forsinkes eller må omgøres.

Reklamation vedr. produkt
Ved eventuelle reklamationer skal fakturanummer og evt. batchnumre på leverancen oplyses.

Betaling
30 dage netto. Ved overskridelse af rettidig betaling beregnes rente fra forfaldsdato pr. påbegyndt måned.

Ved fremsendelse af rykker opkræves med hjemmel i Rentelovens §9a, stk. 3 et kompensationsbeløb på 310 kr. Beløbets størrelse fremgår afJustitsministeriets bekendtgørelse nr. 105 af 31. januar 2013.

Maskiner købt hos Rockidan forbliver Rockidans ejendom, indtil fuld betaling har fundet sted.

 

Returnering
Varer modtages kun retur ved franko forsendelse og efter forudgående aftale med vort kontor. Fakturanummer og dato for leverancen skal oplyses. Til dækning af ekspedition, kontrolvejning, lager og håndtering opkræves 10% i returneringsgebyr.

Specielt bestilte produkter, indtonede varer samt sækkevarer tages ikke retur.

Projektrelaterede varer med projektpris tages ikke retur.

Varer, der er over 60 dage gamle at regne fra fakturadato, tages ikke retur.

Service og produkter
Vore konsulenter er gratis til rådighed både hos vore forhandlere, på byggepladser, på tegnestuer samt hos arkitekter og ingeniører.

Tekniske specifikationer er angivet med forbehold for ændringer.

Fremsendte eller foreviste prøver skal betragtes som typeprøver. Rockidan A/S påtager sig ikke garanti for, at de leverede varer er i nøje overensstemmelse med typeprøven.

Det er købers eller slutbrugers ansvar selv at undersøge eller på anden måde at fastslå, at produkterne er egnet til den påtænkte opgave og i øvrigt at sørge for, at produkterne opbevares og anvendes på korrekt måde i overensstemmelse med meddelte forskrifter og under hensyn til konkrete forhold, således at skader eller mindre tilfredsstillende resultater undgås. 

Forslag til behandlingsopbygninger er alene baseret på visuel eller verbal opfattelse, alment tilgængelige oplysninger samt kendskab til vore produkters brugsegenskaber og må ikke betragtes som egentlig ingeniørmæssig rådgivning, hvorfor bygherre og/eller bruger i tvivlstilfælde opfordres til at søge denne.

Epoxy - deling af standardsæt
For deling af standardsæt beregnes et pristillæg på 10% ned til 2,0 kg. 
Deling under 2 kg foretages med et pristillæg på 30%.

BASWAPHON Akustik System
Der henvises til de særlige leveringsbetingelser for denne produktgruppe.

Capatect Udvendig Isolering
Der henvises til de særlige leveringsbetingelser for denne produktgruppe.

Share/Save/Bookmark

Denne hjemmeside bruger cookies til at styre godkendelse, navigation og andre funktioner . Ved at bruge vores hjemmeside, accepterer du, at vi kan placere disse typer af cookies på din enhed. For yderlige information se vores Privatlivs politik.

Jeg accepterer cookies fra denne hjemmeside