Jeg har et stort festlokale på 1. sal med trægulv, skunk og skråvægge i gips og træloft = kort sagt elendig akustik.

Jeg vil gerne male det og er på jagt efter maling med lydabsorberende egenskaber.
Det kunne godt se ud som om, at I ved noget om dette og måske sælger brugbar maling? Er det rigtigt forstået?

Kategorier:

1 kommentar

Poul · 9. februar 2017 at 21:14

Vi får ofte spørgsmål omkring støjdæmpende maling eller akustikmaling. Måske fordi vi både forhandler maling og akustikløsninger, og fordi vi har en maling, som man til nød og med største forsigtighed kan anvende på akustikdæmpende overflader uden at spolere effekten totalt.
Men kombinationen maling-støjdæmpning findes ikke – i hvert fald ikke hos os.

Lyd kan dæmpes ved at lydenergien spredes eller optages, når den rammer en overflade. Spredningen opnås med strukturerede overflader, der returnerer lyden i forskellige retninger og dermed ikke giver et direkte ekko. Absorbering af lydenergi sker ved at lyden får lov til at passere igennem en overflade og blive optaget i et blødt og ofte fint struktureret materiale, som f.eks. mineraluld, træfibre etc. Løsningen kræver en vis lagtykkelse, hvor lydenergien kan splittes så meget op ind igennem strukturen, at den til sidst taber farten og forsvinder. (Teknisk set omdannes lydenergien til varme, men det lader vi ligge.)

Ingen af disse effekter kan opnås med maling, der hverken har den nødvendige struktur eller den nødvendige absorption til at kunne gøre noget ved akustikken.

Så set herfra er der ingen vej uden om en tykkere, dyrere og mere bøvlet løsning.

Comment on this FAQ

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk