Vandhunde og træmænd

De hedder ikke Emil og havde heller ikke gjort noget galt. Alligevel kostede mødet med kajaksporten to modne sønderjyder et år i værkstedet.

Det er ikke usædvanligt, at folk i en moden alder kaster sig over en ny fritidsinteresse. Men for Egon Petersen og Gerhard Hinz – begge 62 år – blev mødet med kajaksporten hurtigt konverteret til et par omfattende byggeprojekter, der blev søsat i forsommeren.

De to naboer fra Rødekro satte sig første gang i en lånt kajak i 2009, og der skulle ikke mange ture på vandet til, før ideen om selv at bygge kajak blev ført ud i livet. I maj 2010 gik arbejdet i gang i Egon Petersens veludstyrede værksted bag de sammenbyggede garager, og efter mange timers intenst arbejde kunne de 2 nybygninger i maj 2011 endelig glide ud på deres jomfrusejlads.

– Byggeriet har taget en del længere tid, end vi troede, fortæller Egon Petersen, der oprindeligt er udlært snedker. Dels er vi selvfølgelig blevet klogere undervejs, men først og fremmest har vi fra starten været enige om ikke at gå på kompromis med noget som helst. Ordentligt håndarbejde kan ikke laves i en fart. Det tager den tid, det tager.

– Vi kunne sagtens have lavet et par kajakker, der både kunne sejle og som måske ville give den samme oplevelse på vandet, men vi ville bare ikke kunne leve med, hvis det kunne ses, at vi var sprunget over, hvor gærdet var lavest, supplerer Gerhard Hinz.

Lappeløsninger – nej tak

Og det kan man bestemt heller ikke beskylde de to entusiaster for. De to kajakker er bygget af brædder i specialimporteret canadisk cedertræ, som først er høvlet ned til 18 mm tykkelse og derefter savet op i lister i fem mm bredde. I alt er der gået ca. en kilometer lister til de to både. Det importerede træ er suppleret med lidt fyrretræ, der med sin lysere farve gjorde det muligt at lave de flotte farvespil.

Listerne blev fræset i profil, så de kunne limes ind i hinanden og skabe en perfekt krumning helt uden sprækker og revner mellem de enkelte lister. Kajakkens form er skabt ved at listerne blev limet omkring et midlertidigt ”skrog”, holdt fast af et utal af klemmer, mens limen tørrede.

– Mange bruger en løsning, hvor man holder listerne sammen med klips, der skydes i med en pistol. Men når man så fjerner klipsene, efterlader det huller, som skal spartles bagefter og som alligevel kan ses til sidst. Så det kunne vi slet ikke bruge til noget, konstaterer Egon Petersen.

På samme måde er alle listesamlinger udført med så stor nøjagtighed, at det trods den dobbeltkrumme overflade aldrig blev nødvendigt at udbedre utilsigtede mellemrum mellem listerne med skæmmende spartelmasse. Måden listerne mødes på i en spids, betyder, at der ikke er noget, der hedder standardlængde. Hver liste er tilpasset individuelt, og stort set hver en rest har kunnet genanvendes i en anden del af kajakken. Alene kraven omkring siddebrønden er således udformet af 240 små listestykker sat sammen på højkant.

Lamineret med glasfibervæv og bådepoxy fra Rockidan

Kajakkerne er fremstillet i en over- og en underdel, som begge er håndhøvlet, pudset og lamineret, inden de til sidst blev samlet. Selv om den indvendige side af kajakken reelt blev usynlig, tog det indvendige pudsarbejde alligevel 6 timer for to mand. Endnu et bevis på den kompromisløshed, de to har lagt for dagen undervejs.

Efter samlingen af delene blev skrogene lamineret med Rockidans bådepoxy – en proces, hvor træet beklædes med en speciel glasfibervæv, der er mættet med epoxy. Lamineringen tilfører skroget stor styrke og slagfasthed, men er i øvrigt helt usynlig, da det ellers hvide væv bliver gennemsigtigt ved gennemvædningen og da vævets struktur i overfladen forsvinder helt, når kajakken har fået sine 3 lag slutlak.

– Det var en stor udfordring at lægge vævet på, indrømmer Gerhard Hinz. Der skulle være nok epoxy til at vævet blev vædet igennem, men ikke så meget, at det gav sig til at løbe. Indvendigt var det næsten umuligt at lægge vævet på helt uden folder, men heldigvis hjalp den udvendige krumning, så vævet lettere kunne udlægges fuldstændigt plant på ydersiden.

De 2 kajakker er bygget efter tegninger af den svenske konstruktør Björn Thomasson. Det var også herfra at parret fik anbefalingen af Nils Malmgrens bådepoxy, som Rockidan forhandler i Danmark. Alt var beskrevet ned i mindste detalje og var en stor hjælp undervejs. Så længe man fulgte anvisningerne, så virkede tingene også helt efter bogen. Björn Thomassons model hedder Kavat, som betyder dristig, men de to kajakbyggere har fået sig et par meget stabile kajakker, der både er hurtige og lette at manøvrere.

Godt begyndt er halvt fuldendt

Kajakkerne blev søsat i maj under overværelse af over 50 gæster ved Kalvø, men er nu igen tilbage i værkstedet efter mange gode timer på vandet henover sommeren. Efter søsætningen har parret fået flere henvendelser fra folk, som gerne ville bestille en håndbygget kajak, men indtil videre må de stille sig op bag i køen.

De yderst forstående hustruer Petersen og Hinz, der under byggeriet ikke så så meget til deres mænd, har nemlig også fra starten været interesseret i kajaksejlads. Og hvis de fire ikke skal blive ved med at dele, så mangler de 2 naboer fortsat at bygge 2 kajakker …