Alger er noget, Fanden har skabt. De kan være svære at få has på, og kommer meget ofte igen, hvis man ikke går grundigt til værks.

Alger er noget, Fanden har skabt. De kan være svære at få has på, og kommer meget ofte igen, hvis man ikke går grundigt til værks.

Der findes bare ikke noget værre, end når en nymalet facade får et sort, rødt eller grønt skær af alger efter bare en enkelt vinter. Det var jo for filen netop på grund af algerne, man fik det gjort. Derfor kan det mange gange give god mening at gå med både livrem og seler.

Et godt eksempel er bebyggelsen Ågården i Varde, der ligger lige ned til Varde Å. Faktisk ud til havnen i Varde, hvis ikke du vidste, at de havde sådan en. Facaderne var hårdt angrebet af alger af flere årsager. Dels på grund af omgivelserne ved åen, dels på grund af den indfarvede puds, der næsten konstant er fugtig, og sidst men ikke mindst på grund af de uopvarmede lofter under rækkehusenes høje rejsninger.

Grundigt behøver ikke være besværligt

Men selv om problemerne er genstridige, kan løsningen godt være enkel og grundig på samme tid. Facaderne i Varde blev først renset i bund, og derefter blev algesporerne i pudsen fjernet med Dinova Silicon-Grund FZ, der både desinficerer i dybden og skaber vedhæftning for slutmalingen. Til slut fik facaderne en ny beskyttende overflade med Dinova Faloxan Facademaling, der afviser regn, men er meget diffusionsåben og som indeholder aktivstoffer, der i flere år frem vil nedbryde nye alger på overfladen.

Mange årsager til algeangreb

Den algenedbrydende effekt varer naturligvis ikke evigt, specielt ikke hvis der er mange algefremmende forhold omkring facaden. Det kan f.eks. være nordvendte facader, høje skyggende træer, bevoksning tæt på facaden, manglende indvendig opvarmning, fugtproblemer og luftforurening. Men for en facademaling i denne prisklasse er Dinova Faloxan Facademaling med stor sandsynlighed det absolut bedste bud på en langtidssikring.

Det er Marlenes Malerfirma i Varde, der har sørget for, at Ågården nu står med flotte og ensfarvede facader uden alger.