Den rigtige grunder giver vægmalingen et ensartet underlag – uanset om væggen suger, har pletter eller er svær at male på. Her finder du grundere til stue og værelse og råd om valget.
En god malerbehandling starter under selve malingen. På nye gipsvægge, spartlede områder, gamle pletter eller glatte flader kan vægmalingen få et uensartet udseende, hvis du maler direkte på underlaget. En grunder til vægge udligner sugeevnen, binder underlaget eller spærrer for misfarvninger, så den efterfølgende vægmaling dækker jævnt og hæfter godt.
Grunder er ikke ét produkt, men en gruppe af produkter med hver sin opgave. Her kan du læse, hvordan du finder ud af, hvad din væg har brug for, og hvordan du grunder korrekt.
Hvad skal grunderen løse?
Før du vælger produkt, skal du vide, hvad problemet er. De fleste vægge i stue og værelse falder i en af disse grupper:
Sugende underlag: Ny gips, spartel, puds og porebeton trækker vandet ud af malingen, så den tørrer for hurtigt og står ujævnt.
Sandende eller kridtende flader: Gammel puds og udtjent maling, der smitter af, skal fæstnes, før den kan bære et nyt lag.
Glatte og blanke flader: Gamle, blanke malinger giver dårlig vedhæftning og kræver en hæftegrunder.
Misfarvninger: Vandskjolder, nikotin og sod trænger igennem almindelig vægmaling og kræver spærrende grunder.
Sådan vurderer du underlaget
Et par enkle tests fortæller meget om væggen:
Gnid med en mørk klud eller fingeren. Kommer der hvidt støv af, er overfladen kridtende og skal fæstnes.
Dryp lidt vand på væggen. Suger det straks ind og gør fladen mørk, er underlaget sugende. Perler det af, er fladen tæt eller blank.
Lav en tapetest. Tryk malertape fast og riv det af. Følger malingen med, skal løse lag fjernes først.
Se efter pletter i dagslys. Gule og brune skjolder vil næsten altid slå igennem, hvis de ikke spærres.
Sådan vælger du grunder
Start med at se på underlaget og på det problem, grunderen skal løse:
Pletter og gennemslag: Har væggen indtørrede vandskjolder eller nikotin, skal der en spærrende grunder til. Diessner Multi-Isoprimer er en vandbaseret spærregrunder til netop det, og Sigma Renova Isotop Primer er en stærkt spærrende og dækkende grundmaling til væg og loft.
Almindelige vægge og lofter:Beckers Scotte Grund er en helmat grunder til vægge og lofter indendørs. Den er grunder, vævfylder og hæftegrunder i ét produkt og kan tones.
Struktur og fine revner:Dinova DinoSil Quarzit er en silikatbaseret kvartsgrunder – en såkaldt sandmaling – der lukker fine netrevner.
Svære underlag:Dinova Hybrid Multiprimer er en hvidpigmenteret specialgrunder med stærk vedhæftning til næsten alle underlag.
Sugende underlag:CleanAir Gel Grunder er transparent, dryphæmmende og lavet til sugende flader. Dinova Dybdegrunder W er en transparent, vandfortyndbar grunder, der fæstner og egaliserer finporøse, sugende og sandende underlag.
Glatte vægge og blanke malinger:CleanAir EG Haftgrund er en hvidpigmenteret hæftegrunder uden konserveringsmidler, som kan bruges på bl.a. gipskartonplader, beton, tapet og blanke malinger.
Skal væggen males med silikatmaling, bør grunderen også være silikatbaseret, fx DinoSil Koncentrat, der fortyndes med vand 1:1 og fæstner og egaliserer underlaget.
Rengør væggen. Vask fedt og snavs af, og lad væggen tørre helt.
Fjern løse lag. Skrab afskallet maling væk, og slib kanterne ned, så de ikke tegner igennem.
Spartl og slib. Udbedr huller og revner, slib spartlen glat, og fjern slibestøvet.
Afdæk. Beskyt gulv, lister og vinduer – især hvis du bruger silikatbaseret grunder.
Påfør grunderen. Brug rulle på de store flader og pensel i hjørner. Følg databladets anvisning på fortynding og forbrug.
Lad den tørre. Tjek tørretiden i databladet, før du maler videre med vægmalingen.
Typiske fejl ved grunding
Der overgrundes. En transparent dybdegrunder må ikke stå blank på overfladen efter tørring. Er der for meget, kan den næste maling få svært ved at hæfte.
Kun pletterne grundes, når hele væggen burde. Er underlaget blandet med spartel, puds og gammel maling, giver det ofte det mest ensartede resultat at grunde hele fladen.
Spærregrunder springes over. En vandskjold forsvinder ikke under to lag almindelig vægmaling – den kommer igen.
Nej. En sund, tidligere malet væg kan som regel males direkte efter rengøring og let slibning. Grunder er især vigtig på nye eller sugende underlag, på spartlede pletter og der, hvor misfarvninger kan slå igennem den nye maling.
Hvad er forskellen på grunder og spærregrunder?
En almindelig grunder ensretter sugeevnen og forbedrer vedhæftningen. En spærregrunder lukker desuden af for stoffer i underlaget, som ellers kan trænge op gennem den nye maling som gule eller brune skjolder.
Kan grunderen stå som færdig overflade?
Nej, grunderen er et underlag. Mal altid færdig med en vægmaling i det glanstrin, der passer til rummet og slid. Tjek databladet for tørretid, før du maler videre.
Kan jeg tone grunderen?
Nogle grundere kan tones, fx Beckers Scotte Grund. En grunder i nærheden af slutfarven gør det lettere at få en ensartet dækning, især når du skifter til en mørkere eller kraftigere farve.
Er du i tvivl om, hvad din væg er lavet af, eller hvorfor den gamle maling opfører sig, som den gør, så send os et billede og en kort beskrivelse. Vi hjælper med at finde den grunder, der passer til underlaget og til den vægmaling, du vil afslutte med.
Vi bruger cookies. Hvis du synes, det er ok, skal du blot klikke på "Accepter alle". Du kan også vælge, hvilken slags cookies du ønsker ved at klikke på "Indstillinger".
Læs vores cookiepolitik