Den rigtige grunder giver vægmalingen i gangen et ensartet og holdbart resultat. Her finder du grunder til nye, sugende, spartlede og misfarvede vægge.
Vægge i gangen og entréen bliver slidt mere end i resten af boligen, og derfor bliver de ofte malet med en robust vægmaling. Men slutresultatet afhænger i høj grad af underlaget. En grunder til gang og entre binder sugende flader, giver ens sugeevne over nyspartlede pletter og sikrer, at topmalingen hæfter og dækker jævnt. Uden grunder risikerer du skjolder, hvor spartelmassen skinner igennem, og en overflade der er sværere at holde ren.
Her kan du læse, hvornår du skal grunde, hvordan du vælger mellem almindelig grunder, spærregrunder og grunder uden konserveringsmidler, og hvordan du forbereder væggen.
Hvornår skal væggen grundes?
Ikke alle vægge skal grundes. Det afgør du ved at se på, hvad væggen står med i dag:
Ny gips, puds og beton er sugende og skal grundes, så malingen ikke suges ujævnt ind.
Spartlede reparationer suger anderledes end resten af væggen. Grund dem, ellers ser du dem som matte pletter i den færdige maling.
Glasvæv og filt får en jævnere overflade, når de grundes eller fyldes før maling.
Pletter og misfarvninger fra vand, nikotin eller tusch kræver en spærregrunder.
Blanke eller svære underlag kan kræve en hæftegrunder, så den nye maling sidder fast.
En ren, fast og tidligere malet væg uden reparationer kan som regel males direkte.
Hvilken grunder skal du vælge?
Valget afhænger af, hvordan væggen ser ud i dag:
Nye, sugende og spartlede vægge:Beckers Scotte Grund er en helmat grunder til vægge og lofter indendørs, som både fungerer som grunder, vævfylder og hæftegrunder. Den kan tones i alle nuancer.
Vandskjolder, nikotin og misfarvninger: Her skal der bruges en spærregrunder. Diessner Multi-Isoprimer er vandbaseret og spærrer mod gennemslag af indtørrede vandskjolder og nikotin, mens Sigma Renova Isotop Primer er en spærrende og dækkende grundmaling til væg og loft.
Svære eller blandede underlag:Dinova Hybrid Multiprimer er en hvidpigmenteret specialgrunder med stærk vedhæftning til næsten alle underlag.
Uden konserveringsmidler:CleanAir Gel Grunder er en transparent, lugtsvag grunder til sugende underlag uden konserveringsmidler, herunder MI. Den dryphæmmende gel gør den nem at arbejde med.
Har væggen været angrebet af skimmel eller alger, skal den forbehandles, før der grundes. Til det bruges et rensemiddel som Dinova Facade Mikrorens, der er en brugsklar forbehandling af overflader angrebet af skimmel og alger og kan anvendes både ude og inde.
Grunder eller spærregrunder?
En almindelig grunder udligner sugeevnen og forbedrer vedhæftningen. Den er det rigtige valg på nye og spartlede flader. En spærregrunder gør det samme, men lukker desuden af for stoffer i underlaget, som ellers vandrer op gennem den nye maling.
I gangen ser man ofte vandskjolder fra en utæt radiator, mærker fra tusch eller misfarvninger omkring en gammel kakkelovn. Maler du direkte oven på, kommer pletterne typisk igen, selv efter flere lag. Brug derfor en spærregrunder på pletterne – eller på hele væggen, hvis pletterne er mange.
Forbered væggen trin for trin
Vask væggen. Fjern fedt og snavs, og skyl efter med rent vand.
Fjern løst materiale. Skrab løs maling af, og børst løse partikler væk.
Spartl huller og revner. Lad spartlen tørre helt, og slib den plan.
Afstøv. Støv fra slibningen giver dårlig vedhæftning – fej eller støvsug væggen af.
Grund. Påfør grunderen jævnt med rulle, og brug pensel i hjørner og langs kanter.
Mal. Når grunderen er tør, males med den vægmaling, du har valgt.
Produkter: grunder og grundmaling til gang og entre
Grunderen skal passe til den maling, der kommer ovenpå. Skal væggen males med en almindelig akryl- eller plastmaling i glans 10 eller glans 20, kan du bruge en af de vandbaserede grundere ovenfor. Skal væggen derimod males med silikatmaling, skal grunderen være beregnet til et mineralsk system – se maling uden konserveringsmidler til gang og entre.
Skal du bruge en mørk eller stærk farve, kan det betale sig at bruge en grunder, der kan tones i en nuance tæt på slutfarven – fx Beckers Scotte Grund. Så dækker topmalingen lettere.
Typiske fejl ved grunding
Kun pletterne grundes. På en væg med mange reparationer kan pletvis grunding give et uroligt resultat. Grund hellere hele fladen.
Der grundes på støv. Slibestøv skal fjernes, ellers hæfter grunderen på støvet og ikke på væggen.
Almindelig grunder på pletter. Vandskjolder og nikotin kræver en spærregrunder.
Der males for tidligt. Grunderen skal være tør, før du maler. Tiden står i databladet.
Godt at vide
Skal jeg altid grunde, før jeg maler gangen?
Nej. En tidligere malet, ren og fast væg uden reparationer kan typisk males direkte. Grunder er nødvendig på nye, sugende flader, på større spartlede områder og hvor der er pletter, der kan slå igennem.
Hvad er forskellen på grunder og spærregrunder?
En almindelig grunder udligner sugeevnen og forbedrer vedhæftningen. En spærregrunder lukker desuden af for stoffer i underlaget, som ellers vil trænge op gennem den nye maling og give gule eller brune skjolder.
Hvor finder jeg forbrug og tørretider?
Rækkeevne, tørretid og overmalingsinterval står i produktets datablad. Læs det, før du planlægger arbejdet.
Kan grunderen bruges på loftet også?
Flere af grunderne er beregnet til både væg og loft, fx Beckers Scotte Grund og Sigma Renova Isotop Primer. Se også grunder til lofter.
Få hjælp til at vælge grunder
Er du i tvivl om, hvilken grunder din væg skal have, så send os et billede og fortæl, hvad væggen står med i dag. Så hjælper vi med at vælge grunder og maling, der passer sammen.
Vi bruger cookies. Hvis du synes, det er ok, skal du blot klikke på "Accepter alle". Du kan også vælge, hvilken slags cookies du ønsker ved at klikke på "Indstillinger".
Læs vores cookiepolitik