DinoSil Silikat Facademaling
- Silikatmaling efter Tysk kvalitetsnorm DIN 18 363 2.4.1
- Hæfter ved forkiesling til mineralske overflader
Silikatmaling forkiseler med mineralske underlag og bliver en del af facaden. Den er maksimalt diffusionsåben og giver et kalkmat, naturligt udtryk på puds og murværk.
Silikatmaling er bygget op omkring kaliumsilikat (vandglas) og mineralske pigmenter. I stedet for at lægge sig som en film oven på underlaget reagerer malingen kemisk med det – den forkiseler. Resultatet er en silikatmaling til facader, der sidder i selve overfladen, ikke kan skalle af som en film og lader fugt passere ud af muren.
Det gør silikatmaling til et oplagt valg på pudsede og murede facader, hvor muren skal kunne ånde. Men netop fordi malingen binder kemisk, stiller den også krav til underlaget. Her kan du læse, hvornår silikatmaling er det rigtige valg, hvordan facaden forbehandles, og hvad du skal være opmærksom på under arbejdet.
Forkiselingen kræver et mineralsk underlag. Silikatmaling egner sig derfor til:
Silikatmaling hæfter ikke på træ, metal eller organiske malingslag som akryl. Står facaden med plastmaling, skal den fjernes, eller du skal vælge en anden malingstype – fx silikoneharpiks eller siloxan.
Er du i tvivl om, hvad facaden står med i dag, kan et par enkle tests hjælpe:
Testene giver en god indikation, men ikke en garanti. Send os gerne et billede, hvis du er i tvivl.
DinoSil Silikat Facademaling er fremstillet efter den tyske kvalitetsnorm DIN 18 363 2.4.1. Den hæfter ved forkiseling til mineralske overflader, har maksimal diffusionsåbenhed og en kalkmat finish. Som grunder bruges DinoSil Koncentrat, der fortyndes 1:1 med vand, fæstner og egaliserer underlaget og er fri for konserveringsmidler. Har facaden alger eller skimmel, forbehandles den først med Dinova Facade Mikrorens.
Silikatmaling er mere følsom over for vejret end mange andre facademalinger, fordi forkiselingen skal have ro til at ske. Mal derfor ikke i direkte sol, kraftig vind, regn eller ved risiko for nattefrost. Mal hver facade i én arbejdsgang fra hjørne til hjørne, og arbejd vådt i vådt, så du undgår synlige overgange og skjolder i den matte overflade.
Et kalkmat udtryk afslører ujævnheder i sugeevnen mere end en blank maling. Derfor er grunderen vigtig: den sørger for, at hele facaden suger ens, så farven bliver ensartet.
Silikatmaling er farvet med mineralske pigmenter og giver en kalkmat overflade, der ligner den traditionelle kalkede facade. Udtrykket er levende og stofligt frem for plastisk, og det er en af grundene til, at silikatmaling ofte bruges på ældre, pudsede ejendomme, hvor facadens oprindelige karakter skal bevares.
Fordi farven sidder i en mineralsk overflade, kan små forskelle i underlagets sugeevne give nuancer i den færdige facade. Brug derfor samme grunder over hele facaden, og køb maling nok fra samme produktion til hele opgaven. Lyse og mellemlyse farver giver som regel det mest ensartede resultat på store flader.
En silikatmalet facade kræver ikke meget vedligehold. Hold øje med tagrender, nedløb og inddækninger, så regnvand ikke løber ned ad muren de samme steder år efter år. Begroning fjernes, før den sætter sig fast, og mindre skader i pudsen udbedres i tide. Skal facaden males igen, kan du som regel male direkte med silikat oven på den gamle silikatmaling, når den er rengjort.
Fugt i murværket skal kunne komme ud. En diffusionsåben maling lader vanddamp passere, så fugten ikke samler sig bag malingen og skubber den af. Læs mere om Sd-værdi og W-værdi.
Silikatmaling er basisk. Afdæk glas, natursten, metal og planter, og fjern sprøjt med det samme. Brug handsker og beskyttelsesbriller, og se sikkerhedsdatabladet for produktet.
Mange ældre facader står med kalk- eller limfarve, der med tiden begynder at kride og smitte af på tøj og hænder. En silikatmaling kan give sådan en facade en fast, mineralsk overflade igen, når underlaget er rengjort og fæstnet korrekt. Se et eksempel i referencen om afsmitning nedenfor, og spørg os om den rette opbygning til netop din facade.
Ja, silikatmaling findes også til indendørs brug på mineralske vægge. Se silikatmaling til stue og værelse.
Silikatmaling giver et smukt og holdbart resultat, når underlaget er det rigtige og forbehandlingen er i orden. Er du i tvivl om, hvad facaden står med i dag, eller hvor meget der skal repareres, så send os billeder. Vi hjælper med at vælge grunder, maling og forbrug. Datablade og sikkerhedsdatablade finder du på datablade.rockidan.dk.