De fleste industrigulve males i en almindelig lys grå og behovet rækker sjældent ud over de 7 standardfarver som f.eks. NM 50 Aqua Super fås i.
Men er man til fest og farver, så er det muligt at få både vandig epoxymaling (Dinopox 270) og acrylgulvmaling (Dinova Acryl Gulvmaling), der kan tones lige efter ens eget hoved. Dermed kan gulvet for alvor inddrages i kreative designløsninger og til markering af særlige arealer i lager- og produktionshaller.
Hvis man vil ofre en lakering af overfladen kan det malede gulv piftes op med små chips, der strøs ud efter påføring af sidste lag maling. Løsningen er velegnet som en blød visuel opdeling af et gulvområde, men kan også anvendes på hele gulve, hvor dekorationen bryder den monotone overflade.
Under en toplak kan man også opbygge laserende løsninger, som den røde på billedet.
