Rockidans moderne træmaling til paneler og døre overtager linoliemalingens plads på bænken.
Moderne træmaling gør det nemmere
Tyrstrup Kirke i Christiansfeld blev genindviet først i marts måned efter halvandets års gennemgribende renovering. Stort set alt har været ude af kirkerummet og er nu ført tilbage til de oprindelige farver fra 1862.
Det kan blandt andet ses på de mange, lange kirkebænke, der har fået ny flot overflade med Rockidans Dinova Premium PU-Satin. Den akrylbaserede træmaling foreskrives stadig oftere i forbindelse med istandsættelse af kirker i stedet for den klassiske renovering med linoliemaling. Ifølge Jørn Mellergaard, Rockidan, bunder det først og fremmest et ønske om at spare tid
– Linoliemalingen er meget længe om at tørre og endnu længere om at blive hård. Dinova Premium PU-Satin giver den samme fornemme glans som linioliemaling, men overfladen kan genmales efter et døgn og tages i brug allerede 1-2 dage efter sidste behandling. Så man får med andre ord den samme overflade med meget mindre bøvl og på meget kortere tid, forklarer Jørn Mellergaard.
Som navnet antyder, er træmalingen forstærket med polyurethan. Forstærkningen betyder, at malingen – modsat almindelig akrylmaling – blandt andet tåler det hudfedt, der afsættes, når mange mennesker jævnligt rører ved eller holder på den malede overflade. Det gør malingen særdeles velegnet til både døre, dørkarme, skabe og møbler. Og så altså til flotte kirkebænke som dem i Tyrstrup Kirke.
En ”ung” kirke med historie
Tyrstrup kirke erstattede i 1860’erne en stor romansk kirke fra 1200-tallet, hvorfra blandt andet den nuværende døbefont stammer. Kirken er tegnet i nygotisk stil af arkitekt L. A. Winstrup og rummer mange spændende detaljer omkring kor- og vindueshvælvinger, samt omkring de mange betagende små nicher højt under loftet.
Kong Christian d. X gav i 1920 Tyrstrup Kirke sin helt egen plads i Danmarkshistorien, da han i anledning af Genforeningen krydsede den gamle grænse lige nord for Christiansfeld på sin hvide hest og deltog i en andagt i kirken. Kirken har derfor siden været kendt som Genforeningskirken.
Når alle 32 nymalede kirkebænke og de supplerende stolepladser i sideskibene er besat, kan den store korskirke rumme hele 700 kirkegængere.
Det er den lokale K. P. Elbæks Malerforretning A/S, der har stået for renoveringen af bænkene og det øvrige malerarbejde i Tyrstrup Kirke. Arkitekt bag renoveringen er O. Reinhard Hansen, Haderslev.