Porehuller ( pinholes ) kan få en ellers flot gulvbelægning til at ligne et månelandskab. Heldigvis kan både kratere og følgeskader undgås med enkle midler.

Pinholes eller porehuller er huller i overfladen, som går ned i belægningen som nåletynde rør. Ud over at ødelægge en ellers blank og flot overflade, kan porehuller i nogle tilfælde gå hele vejen igennem belægningen, så fugt og misfarvende stoffer fra den underliggende beton kan trænge op.

Det vil altid kunne ses, hvis man forsøger at reparere hullerne, og de vil med stor sandsynlighed opstå igen i næste lag, hvis man blot gentager behandlingen. Derfor er det både nemmere og billigere at tage problemet alvorligt fra starten.

Det er bare luft

De ultrafine huller opstår, når luft i underlaget eller i selve belægningen stiger op og bliver fanget i belægningen, mens den hærder.

Luften kan enten stamme fra betonen eller spartelmasse nedenunder, fra luftlommer, der er opstået, når en våd epoxygrunder drysses med sand, eller fra falsk luft, som er blevet pisket ind i gulvmassen under blandingen.

Så længe det udlagte lag er tyndtflydende, vil luften kunne slippe væk, og behandlingen vil nå at kunne lukke tæt efter luftudslippet. Men jo mere tykflydende massen bliver og jo større lag, der udlægges, jo sværere vil luften have ved at slippe ud.
Problemet forværres af, at mange ofte sætter god varme på under udlægningen. En stigende temperatur over belægningen vil nemlig få mere luft til at søge op.

Tætte overflader giver ingen huller

Risikoen for pinholes kan minimeres ved at skabe en tæt overflade inden den afsluttende belægning. Det kan enten ske ved en skrabespartling med epoxybinder (ex. AB-POX 002) tilsat sand. Denne løsning giver også mulighed for at udfylde små ujævnheder i underlaget. Alternativt foretages en helt mættende grunding med en tyndtflydende epoxygrunder – i Rockidan regi NM 50 BP Grundering S – inden belægningen kommer på.

Udlæg under faldende temperatur

Risikoen for porehuller kan minimeres yderligere, hvis man generelt udlægger belægningen under faldende temperatur. Sluk for varmen og udlæg først belægningen, når temperaturen er begyndt at falde. Det behøver i realiteten ikke at være mange grader, så længe temperaturen bare falder, indtil belægningen er størknet.

I den forbindelse skal man være opmærksom på, at tiltagende sollys gennem vinduerne kan gøre det svært at opnå en faldende rumtemperatur, selv om man skruer ned for varmen. Derfor kan udlægning tidligt på dagen eller afdækning af lysindfald i sig selv være en hjælp mod porehuller.

De rå designergulve får mæslinger

Har man valgt en farvet belægning, kan det generelt være en god ide at udlægge den af to omgange, så det giver mulighed for at reparere de porehuller, der måtte opstå, inden man udlægger den sidste spejlblanke overflade.
Den løsning duer ikke, hvis man er på jagt efter en klar forsegling af et råt betongulv. Løsningen er vildt populær i disse år, fordi man – i hvert fald i teorien – både kan få betonens rå udseende og den glatte rengørings venlig overflade.

Desværre bliver betongulvet ofte spartlet med produkter, som tilfører og gemmer på masser af luft. Og for at gøre ondt værre afsluttes som regel med en rigtig fed og tung epoxylak, hvor luften ikke har en chance for at slippe ud. Resultatet er et gulv med mæslinger, der nok kan tætnes med et ekstra lag klar lak, men hvor alle forsøg på at reparere vil være fuldt synlige under lakken.